Efter den ønskede kalender og eventuelt størrelsen er valgt, vises em "Startside til kalenderudformning", hvor du kan vælge mellem kreativkalender og designkalender som udformningsmetode.
Denne side er oprettet inden selve valget af kalenderdesign for at gøre starten lettere.
Du kan deaktivere visning af denne side her, og du aktivere og deaktivere den igen under Muligheder.
|
Ved den tekniske fremgangsmåde er der en afgørende forskel mellem "Kreativkalender" og "Designkalender". |
Denne dialog hjælper dig med forvalg af de tilgængelige kalenderlayouts eller -design.
Der er et preview-vindue til rådighed.
Forskellige grupper af indstillinger hjælper dig med at finde valgmulighederne for en passende skabelon til din kalender.
"Info"-feltet indeholder yderligere oplysninger om de enkelte indstillingsgrupper.
I preview-vinduet får du vist de tilgængelige kalendere.
Valgmulighederne og antallet af viste kalendere varierer afhængigt af de valgte indstillinger.
Øverst til højre i preview-vinduet kan du skifte mellem visning af tabel og storyboard, og nederst til højre kan du med forstørrelsesglasset ændre antallet af rækker til preview-billeder.
Hvis der ikke er plads nok i preview-vinduet til at vise alle kalenderne, kan du flytte preview-billederne med pil til venstre og højre.
Dobbeltklik på preview-billedet for at åbne kalenderen i editoren til yderligere redigering. Du kan også trykke på knappen "Brug valgte" for at åbne den markerede kalender.
|
Sørg for, at billederne placeres på hele fladen eller en stor flade. Ikoner på preview-billederne viser, om kalenderen understøtter flere farver (multicolor) og/eller egne tilføjelser. |
Til at skifte mellem kreativ- og designkalender.
|
Fordele og ulemper ved kreativ og design: På en designkalender er det meste defineret på forhånd, og dine redigeringsmuligheder er meget begrænsede, men på den måde er det meget nemt og hurtigt at fremstille en visuelt flot kalender. På en kreativkalender kan du ændre sidelayouts enkeltvis, men det kræver mere arbejde og tid. Så hvis du selv vil stå for udformningen, skal du vælge "Kreativ", |
Her kan du vælge mellem de forskellige kalenderopstillinger.
Vær opmærksom på den skematiske opstilling.
Kalendermulighederne er:
Her kan du blandt andet indstille måneden og året, som kalenderen skal begynde med.
Landet er nødvendigt for at få vist helligdage og skoleferier.
Hvis afkrydsningsfelterne for "Helligdage" og "Skoleferier" er komme, så er landet gråtonet.
Sæt flueben i afkrydsningsfeltet for "Helligdage", hvis helligdage skal fremhæves i kalenderen.
Hvis der er tilstrækkelig plads, vises navnet på helligdagen også.
Sæt flueben i afkrydsningsfeltet for "Skoleferier", hvis skoleferier skal vises i kalenderen.
Sæt flueben i afkrydsningsfeltet for "Egne tilføjelser", hvis egne tilføjelser også skal vises i kalenderen.
|
"Egne tilføjelser" kan angives under kalenderegenskaberne. Der kan du f.eks. angive fødselsdage eller andre vigtige datoer, om nødvendigt også med et billede. |
Ud fra et lille udvalg af grundfarver laver du et forvalg til de preview-billeder, der om muligt også skal overføres til editoren.
I editoren kan du til mange designkalendere vælge mellem 60 farvesammensætninger, og til kreativkalendere kan du vælge mellem hundredvis af baggrunde og farvelægge kalenderne med mange forskellige farvepaletter.
Åbner en internetside, hvor du kan downloade flere designkalendere.
Afhængigt af de aktive indstillinger ændres udvalget af kalendere i preview-vinduet.
Der kan også være flere aktive kalendertyper og kalenderopstillinger (kan ses på den røde bjælke),
men hvis intet er markeret, vises kalenderne som om, at alle muligheder i gruppen var markeret.
Det egentlige valg til din kalender træffer du ved at markere det tilhørende preview-billede og klikke på "Brug valgte" eller ved at dobbeltklikke på preview-billedet.
Den ønskede kalender bliver derefter åbnet i editoren.
Under produktegenskaberne kan du indstille, hvilket år kalenderen skal være for, og hvilken måned den skal begynde med. Kalenderåret består af 12 måneder begyndende med den indstillede måned.
I visse kalenderopstillinger (hvis der er plads til det) kan man få vist helligdage og endda skoleferier.
Da disse ofte varierer afhængigt af land og region, kan man angive disse her.
Hvis dit land ikke er anført, er disse oplysninger desværre ikke tilgængelige endnu.
|
HUSK! Kontroller, om helligdagene vises korrekt på alle kalenderblade (!). Hvis der er for lidt plads i en celle i kalenderen til teksten for helligdagen, så bliver teksten muligvis beskåret til højre og til venstre, eller den kan skjule datoen. I så fald bør du undlade at vise helligdage eller vælge et sidelayout med en kalenderopstilling, hvor der er mere plads til helligdagene. |
Egne tilføjelser er særlige datoer, som du selv opretter.
Du kan definere et navn, en dato og et billede, som skal vises i kalenderen.
Desuden bliver det angivet, om det drejer sig om en årligt tilbagevendende dato, f.eks. til fødsels- eller bryllupsdage.
En egen tilføjelse kan kun anvendes på kalendere, som egner sig til det, de vises altså kun, hvis der er plads til det.
Hvis der ikke er plads til billedet, vises muligvis kun navnet.
Valgområdet ser forskelligt ud for designkalendere og kreativkalendere:
Her kan du finde billeder lokalt (på din harddisk / dine datamedier) eller fra dine webalbum på din billedtjeneste på internettet.
Her kan du finde en designvariation med andre opdelinger af billeder og tekstfelter.
I valgmulighederne kan du for mange design indstille kalenderens grundfarve.
Hvis du ønsker det, kan du under "Baggrunde" vælge en baggrund til det kalenderblad, der vises i editoren. Du kan lade baggrunden være hvid eller anvende et af dine egne billeder som baggrund (kommando i billedets kontekstmenu).
Der er foruddefinerede "sidelayouts" med forskellige kalenderopstillinger til rådighed. Vælg et, du synes om, eller lav din eget.
Indsæt derefter de ønskede billeder i sidelayoutet på kalenderbladet.
|
Tip: Vælg billeder, der passer til årstiden. Eller billeder, der passer til bestemte lejligheder. |
Der er også adgang til cliparts, skabeloner og rammer til at udforme kreativkalenderen.
(Bortfalder for årskalendere, da de kun består af én side.)
Alle sider i kalenderen, inklusive titelbladet, er anført som miniaturer i sidevalgområdet til at navigere, og så man kan danne sig et overblik.
Rullepanelet i sidevalgområdet flytter miniaturerne mod højre og venstre.
Klik på et miniaturebillede for at åbne den pågældende side i arbejdsområdet.
Sidernes rækkefølge ændrer man ved at klikke på en side i eksempelvisningen, holde venstre museknap nede og flytte siden til den ønskede placering i sidevalgområdet. Måneden bliver samtidig opdateret.
I værktøjslinjen findes de vigtigste værktøjer eller kommandoer, der kan anvendes på det markerede element, eller som man kan indsætte et nyt element med.
Vær opmærksom på værktøjstippene.
Til en designkalender er flere værktøjer ikke tilgængelige og er gråtonede.
(Se kapitlet "Værktøjslinjen".)
I kalendereditorens arbejdsområde kan du udforme dine kalendersider og indsætte billeder fra valgområdet. Du kan selv oprette et sidelayout med billedpladsholdere og tekster og gemme det som dit eget sidelayout. Du kan også bruge et af de medfølgende sidelayouts.
(Se kapitlet "Arbejde med sidelayouts".)
I oversigtspanelet er der knapper til at styre visningen af kalenderen i arbejdsområdet (zoom, fuldskærmsvisning osv.).
Se kapitlet "Oversigtspanelet".
Dobbeltklik på kalenderopstillingen (tabellen med dagene), årstallet eller månedsnavnene i kalendereditoren for at åbne et vindue med yderligere kalenderindstillinger.
Til venstre viser et noget større preview de aktuelle kalenderindstillinger.
I næste felt indstiller man skrifttypen for alle tekster og tal i det markerede kalenderelement.
Og i det tredje felt kommer skriftstørrelsen.
Da der er forskellige skriftstørrelser i de enkelte tekstelementer, angiver man skiftstørrelsen i procent af den oprindelige skriftstørrelse (i trin a 10), så alle bogstaver og tal skaleres ensartet.
Til højre kan man vælge mellem forskellige foruddefinerede farvepaletter til farvegivning af baggrunde, linjer og tekster i kalenderen.
Hvis afkrydsningsfeltet "For kalendarier af samme type" er markeret (har et flueben), anvendes indstillingerne for alle kalenderblade (måneder) i kalendereditoren, som benytter samme kalendarium.Årstal og månedsnavne kan man også ændre på denne måde.
Hvis man anvender de samme indstillinger for kalenderelementerne kalendarium, månedsnavne og årstal, passer de godt sammen. Men man kan sagtens afvige fra dette, hvis man synes om resultatet.
I nogle kalendarier, f.eks. i familiekalenderen, er det muligt at indsætte spalter i kalenderen.
I spalternes overskrifter kan du indføre navnene på dine familiemedlemmer, så hvert familiemedlem har sit eget område til noter og aftaler.
I første linje med overskrifter står overskriften til første spalte, i anden linje overskriften til anden spalte og så videre.
|
Tip: Hvis du vil have vist helligdage i en familie-/planlægningskalender, skal du angive en ekstra spalte til kalendariet, og lade den første spalte være uden overskrift. |
Nummeret efter kalendarietypen viser de forskellige versioner, derefter står positionen (højre, venstre, øverst, nederst, centreret, nederst til højre) eventuelt med forskellige størrelser.
Dobbeltklik på kalendariet i arbejdsområdet (på siden) for at vælge en anden farvesammensætning og redigere andre egenskaber for kalendariet.
I editoren finder du knappen "Ændr basisdesign" under "Design" eller "Sidelayouts".
Det åbner guiden Kalendervalg, hvor du kan vælge en anden kalender.
|
HUSK! Hvis du bruger "Ændr basisdesign", mister du alle de hidtil udførte arbejdstrin og starter forfra med en tom kalender. |